Derfor har vælgerne tid til politisk organisering med web 2.0 netværk
Ofte høres det, at vælgerne ikke har tid til politisk organisering på nettet. Det er usandt - vælgerne har meget tid til nettet, og nettet undgår tilmed partiorganisationers tidsforbrug til administration, planlægning og begrænsede rammer for debat. Forfatteren Clay Shirky bag bogen "Here Comes Everybody: The power of organizing without organizations" giver argumenterne, og jeg analyserer konsekvenserne for politiske kampagner og organisationer.
Clay Shirky fremlægger i et foredrag (kan ses nederst), at helt almindelige mennesker har masser af tid til nettet, og at selv små ændringer kan fører til store resultater på nettet.
Clay Shirky fremlægger disse argumenter:
- Almindelige mennesker har masser af fri tid
- I øjeblikket bruger de tiden på tv og sitcoms
...og hvis folk udskifter en sitcom om ugen med nettet, så kan det betyde store resultater på nettet. Konkret giver han dette argument:
Hvis den samlede internetbefolkning begynder at bruge bare 1% af den tid der ellers bruges på tv på at dele viden, producere noget, bygge og deltage på nettet, så svarer det til 10.000 wikipedia-projekter OM ÅRET (regnestykket han foretager er som følger - det har taget 100 mio timer at bygge wikipedia - den samlede internetbefolkning ser 1 trillion timers tv om året)
Kristoffer Riis Pedersen omregner disse tal til danske forhold:
Hjemlige tal for Danmark (slide 5) viser således at vi i 2006 i gennemsnit har set 17,5 times TV per uge. Altså 910 timer årligt eller cirka 38 døgn. Hvis vi ganger med en befolkning på 6 millioner vil det altså sige at vi i DK sammenlagt har brugt omkring 227,5 millioner døgn på tv bare i 2006. Flot, ikke?
Så tiden er der - det eneste som mangler er attraktive web 2.0 sider, så en sitcom om udskiftes med nettet.
Vil politikkerne deltage på nettet?
Ja, det vil de, for vælgerne er her - og de vil kun blive flere. Enten vil du vælges, eller også bliver en anden valgt, som møder vælgere og aktive støtter på nettet.
Web 2.0 hjemmesiderne vil derfor også blive mere attraktive, og tiltrække endnu flere vælgere.
For politikkerne er der også er række fordele:
- Du kan få dit budskab ud uden journalist-filter
- Budskabet kan sendes videre til venner
- Med CRM kan man skræddersy budskaber til hver enkelt vælger
- Kontakten mellem vælger og politikker bibeholdes imellem valgene
Ca. 15.000 vælgere signalerer i dag at de støtter Fogh på Facebook overfor deres venner. Der er ikke 15.000 partisoldater, som gør et samme i dag offline. Forestil dig en hal med 15.000 Fogh-støtter høre hans budskab - det ville værre imponerende, men det sker hver dag på Facebook.
Fremtiden for partiorganisationer?
Hvis vi kigger på partiorganisationer, så har de en masse spildtid på organisering og begrænsninger på debat:
- Der er spildtid med planlægning, indkaldelse, transport.
- Debatten er ofte begrænset til populære emner, og har ikke tid til lange debatter om små emner
- Aktuelle emner har en ventetid på ca. 1 måned til planlægning og annoncering i god tid
- Folk skal bruge en hel aften, som de ikke selv vælger
Hvor folk med nettet kan bruge en sitcom en aften til akkurat deres emne, så kræver partiorganisationer en masse spildtid, og navnlig at en hel aften rygger, som de ikke selv udvælger.
Når de attraktive web 2.0 sider kommer, så vil en stor del af debatten flyttes til nettet fra partiorganisationer - eller være det væsentligste debatforum med almindelige borgere (ikke medlemmer).
Foredrag med Clay Shirky
Fundet på hovedetpaabloggen.dk: Hvor får de tiden fra? Fra tv selvfølgelig!
Men hvordan deltager de på nettet?
af Mads-Peter (ikke efterprøvet)20. maj 2008 - 15:25
Spændende blog du har her. Jeg sidder og skriver speciale om Web 2.0, og bl.a. om mulighederne for borgerdeltagelse gennem decentraliceret, brugergenereret indhold.
Jeg synes Clay Shirky har fat i noget interessant, og Wikipedia er et rigtig godt eksempel på hvordan brugere kan bruge deres fritid til noget mere interessant end at grine sammen med dåselatter.
Jeg synes dog ikke der endnu har været nogen rigtig spændende bud på hvordan Web 2.0 kan fungere som platform som politisk borgerinddragelse. Meget af det vi ser lige nu fra USA er at politikerne bruger mediet som kampagneplatform - og at de får stor succes med det. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden kun handler om at få stemmer eller om der også er tale om at borgerne påvirker politikerne.
Jeg glæder mig til at se webbaseret kommunikation påvirke den måde vi tænker demokratiet - at det ikke kun er politikerne der diskutere og borgere der stemmer, men at borgere og politikere (og borgere og borgere) i langt højere grad får mulighed for at diskutere og udarbejde løsninger på politiske dilemmaer.
Borgerinddragelse bør stadig ske gennem grupper
af Bo Arlind20. maj 2008 - 16:23
Hej Mads-Peter
En af de bedre pointer hos Shirky er, at "cyberspace" ikke overtager, men forbedrer det virkelige liv.
Inddragelsen vil stadig foregå ved at danne interesse-grupper, men gruppe dannelsen er nu blevet let og uden barrierer.
Vi vil derfor se flere og hurtigere grupperdannelser. Og grupperne kan internt bruge nettet til at samarbejde om poltiske forslag med wikis m.m. Og kommunikere ud ad til til nye medlemmer og resten af samfundet.
Det er menneskeligt umuligt for politikkere, at svare på alt og inddrage alle, og derfor fungerer grupper som et filter. Politikeren skal kun kommunikere med en kontakt, fremfor alle gruppens medlemmer hver for sig.
I stedet for at fokusere på direkte borger-politiker inddragelse, så hjælper web 2.0 de eksisterende metoder til gruppeinddragelse + skaber nye muligheder for gruppedannelse og internt arbejde.
- Dannelse af nye grupper, som ikke var mulig før
- gamle grupper bliver større
- (usynlige) grupper kan få deres budskab ud til andre (intet medie-filter)
- de kan internt arbejde på nye måder til vidensdeling og politik-udvikling
Partier:
- idag er der kun få uhyre aktive
- imorgen er der plads til næsten ikke aktive (long tail medlemmer)
Endvidere undgår politikere og borgere medie-filteret, så borgerne modtager politiken uden forenklinger og vildledninger. De undersøgelser som er lavet viser at mediernes dækning af politik gør borgerene uinteresseret, så uden journalister vil vi få bedre bevidsthed om politik.
Her er dog et forsøg på inddragelse af borgere i lovgivningsprocessen:
http://petitions.pm.gov.uk/
En engelsk politikers visioner om web 2.0:
http://www.techpresident.com/blog/entry/23566/govt_2_0_the_power_of_mass...
Tak for svar
af Mads-Peter (ikke efterprøvet)20. maj 2008 - 18:19
Hej Bo,
Mange tak for dit grundige svar. Jeg synes du dit bud på hvordan Web 2.0 lyder rigtig spændende.
James Surowiecki nævner i 'The Wisdom of the Crowds' en lignende metode, hvor en stat indsamler en repræsentativ gruppe af borgere til at diskutere givne emner efter en lang briefing om emnet. Det tager ca. en uge at deltage og borgerne får løn for den tid de bruger på at deltage. Det interessante er at de bliver sat grundigt ind i problemstillingen før de sættes til at diskutere og finde løsninger.
Surowiecki virker meget begjestret for metoden, men jeg synes der er et oplagt problem i hvem det er der levere de fakta eller fortæller de historier som ligger til grund for diskussionerne.
Her kommer de sociale medier og web 2.0 jo som sendt fra himlen.
Indsend kommentar