Videoer lavet af vælgere, betalt af vælgere, til vælgere
Imens Barack Obama og Hillary Clinton kæmper med negative tv-reklamer, så tager vælgerne sagen i deres egen positive hånd. På MoveOn's Obama In 30 seconds.org og VoterVoter.com kan vælgere selv lave videoer og betale for deres sendetid.
Specielt MoveOn har før fået lavet gode reklamer af vælgerne, som præsentationsvideoen på forsiden viser.
Hvor spindoktorer førhen har frygtet, at de mistede kontrollen over deres "entydige" budskab (hvis sådan et findes?), så viser videoerne, at budskabet er den originale ide, men formidlet på en ny måde.
Paradoksalt nok så har spindoktorernes frygt for tab af et "entydigt" budskab, betydet at budskabet har mistet effekt sammenlignet med et skræddersyet budskab til bestemte grupper - som gruppemedlemmer nu ligefrem selv laver og formidler til deres ligesindede.
Herhjemme går grænsen for borgerinddragelse til kommentarer på politikkernes blogs - hvilket ikke er særlig imponerende eller fordelagtigt for politikkerne selv (Se Helle Thorning-Schmidt/Anders Fogh Rasmussen). Tænk engang hvis et parti opfordrede til en videokonkurrence, og video-klippene kunne sendes rundt til ens venner på mail, facebook eller vises på borgerens egen blog - se det ville være en effektiv kampagne, stort set uden omkostninger for partiet.
Herhjemme har vi indtil videre stødt på en enkelt negativ humoristisk video fra 2005, om at vågne op til Pia Kærsgaard dagen efter valget (kan ikke finde videoen på YouTube). Spørgsmålet er hvilket parti først får det sat ind i en kampagne - mit bud vil være Venstre, som er de andre partier overlegne på web-fronten.
I skal dog ikke snydes for en video, så her er opfølgeren til den ovenfor nævnte video:
Indsend kommentar